Den 24 august kl:17:00 skiftede Teater Grob officielt navn til Blaagaard Teater. Det skete med en lanceringsfest hvor gården var fyldt med gæster. Der var indslag fra den kommende sæson, taler med dans og musik.
Teatrets nye navn trækker tråde tilbage til 1700-tallet, hvor Blågård Slot blev opført på Nørrebro med blå tegl på taget, deraf navnet. Omridset af det gamle teater kan stadig ses tydeligt i baggården til Blaagaard Teater.Nørrebrogade 37 har gennem tiden huset forskellige teatre. I 1912 blev Nørrebro Biograftheater opført, i 1980 overtog Københavneren bygningen, i 1995 var det Kaleidoskop, der gav bygningen videre til Teater Grob i 2009.Blaagaard Teater står altså på både et historisk og scenekunstnerisk fundament og sætter fra 2022 scenen for den historie, vi skriver lige nu. Blaagaard Teater vil udforske nye måder at lave teater på, invitere nye kunstnere på scenen og nye publikumsgrupper ind i salen.
På programmet så gav teaterdirektør Sargun Oshana en tale, efterfulgt af Wahid Sui Mahmoud, Hanin Georgis, Naima Yasin & Ingrid Baraka.
I et forsøg på at blive verdens bedste far for sine børn, gør en mand status over sin egen opvækst. Kan man skabe sin egen forældrerolle eller er man dømt til at gentage sine forældres fejl? Hvad stiller man op med et ophav i røre og hvordan navigerer man blandt tusind stemmer? Gennem sang, show og konfetti tager hovedpersonen W publikum med på en medrivende rejse fra Jordan til Lindevang og fra søn til far, i håbet om at blive et helt menneske.
Uddrag af sangen CELLER fra forestillingen:
Jeg føler mig splittet
et smadret selvbillede
lyder som en sang jeg ik selv har indspillet mit liv tegnet op
tegnet op omkring mindet.
Jeg kan ikke genkende billedet
knækkede op omkring mindet
som stregen i midten af w’et
voksede op imellem verdener
mellem klasser mellem køn og mellem knuste hjerter
Racisme er noget klistret stads, og i stedet
for at snuppe endnu et holdkæftbolsje,
tager to hvide kvinder nu sagen i egen hånd
og tager temperaturen på deres egen privilegieblindhed.
De brænder nallerne, bliver
taget med fingrene i kagedåsen og både
taler og har mel i munden! Men de smører
ærmerne op og ælter berøringsangsten væk.
BAKING RACE er en bage-performance, der
med masser af humor, tager fat i diskrimination og racisme i Danmark.
OBS! BAKING RACE spiller i Støberiet på Blågårds Plads. OBS! Mødestedet er Blaagaard Teater.
Dansk Teater 300 År, CPH Stage og Applaus har i samarbejde med Golden Days udvidet det populære koncept ’K7 – 7 dages kultur’ til også at omfatte teaterforestillinger.
På 15 danske teatre, heriblandt Blaagaard Teater, kan unge mellem 18-27 år derfor opleve forestillinger for kun 40 kr. (ex gebyr) i uge 37 (fra 12.-18. september).
Du kan benytte rabatten på vores åbningsforestillingDobbelt V og samt vores site-specific forestilling Baking Race ved at trykke på titlerne ovenfor. Læs mere om forestillingerne nedenfor.
I et forsøg på at blive verdens bedste far for sine børn, gør en mand status over sin egen opvækst. Kan man skabe sin egen forældrerolle eller er man dømt til at gentage sine forældres fejl? Hvad stiller man op med et ophav i røre og hvordan navigerer man blandt tusind stemmer? Gennem sang, show og konfetti tager hovedpersonen W publikum med på en medrivende rejse fra Jordan til Lindevang og fra søn til far, i håbet om at blive et helt menneske.
Racisme er noget klistret stads, og i stedet for at snuppe endnu et holdkæftbolsje, tager to hvide kvinder nu sagen i egen hånd og tager temperaturen på deres egen privilegieblindhed. De brænder nallerne, bliver taget med fingrene i kagedåsen og både taler og har mel i munden! Men de smører ærmerne op og ælter berøringsangsten væk. BAKING RACE er en bage-performance, der med masser af humor, tager fat i diskrimination og racisme i dagens Danmark.
TILBAGE TIL FOR EVIGT er skabt af holdet bag succesforestillingen JEG LØBER, skrevet af Reumertvinder Line Mørkeby.
Der lever et håb i os Og dybt nede i jorden Lever vi af en længsel Derfor dør vi ikke Når alt andet dør Derfor vokser der nyt liv frem i os Når alt andet er væk
TILBAGE TIL FOR EVIGT er historien om
mennesket som en kærlighedshungrende
katastrofe, men også om længslen efter
regnbuer, oceanstrømme, vulkaner, vanilje
og ilt. Hvad står tilbage, når askeskyen har
lagt sig?
I et særligt lydunivers, hvor publikum med høretelefoner på får hver sin lytte-oplevelse, gror TILBAGE TIL FOR EVIGT et fællesskab mellem de mennesker, der er i salen hver aften. På scenen er tre kroppe, der kæmper for den eksistens, som de selv er med til at underminere. Mens verden kollapser, skal de genfinde en naturlig ro. De skal erstatte fortvivlelse og frustration med nærhed og drømme. Spørgsmålet er, hvordan man nulstiller en verden i fremdrift?
OBS: Der er røg under forestillingen. Hvis du bruger høreapparat som er monteret på begge ører, beder vi dig henvende dig til personalet i baren, senest en halv time inden forestillingen starter.
BLAAGAARD Teater præsenterer A SEAT AT THE THEATRE
Et Solidarisk Folketingsvalg? Svesken på venstrefløjsdisken
Demokrati, inklusion, medborgerskab, indfødsret og politisk repræsentation. Det er nogle principper og rettigheder som tiltagende er presset og systematisk forringet for minoritetsetniske borgere i Danmark i sådan en grad, at det ikke kun udgør et demokratisk problem, men har alvorlige konsekvenser for folks selvfølelse og ligeværdighed.
I denne her valgkamp har vi set flere partier fremhæve mærkesager, som skal være med til at udligne den marginalisering. Vi vil gerne vide, hvordan disse spørgsmål og sager prioriteres i partiernes øvrige politiske agenda i et meget højspændt højredrejet politisk arena? 10% af den voksne befolkning i Danmark har ikke stemmeret. Det synliggør også et ansvar der påhviler resten af samfundet. Så hvad vil det sige, og hvad indebærer det ift til at stemme solidarisk for resten af befolkningen?
Kun 2% af befolkningen er i dag medlem af et parti, og repræsentationen i de lovgivende forsamlinger er horribel. For at løse de mange og komplekse problemer, vi som samfund står over for i de kommende år, og genopbygge tilliden til demokratiet og fremme repræsentationen i politik, så kræver det en gennemgribende kursændring. Hvordan tænker I jeres profil kan være med til starte denne kursændring?
Vi stiller vores spørgsmål og I har mulighed for at komme med jeres til Samira Nawa, Christistina Olumeko, Rosa Lund og Jasmin Kaur, og håber det kan være med til at klæde os alle bedre på til dette Folketingsvalg. Der er ingen garanti for en optimistisk samtale, men vi kan 100% blive klogere på det valg, vi skal træffe den 1. november.
Om panelisterne: Samira Nawa er medlem af Folketinget og spidskandidat til Folketingsvalget for Radikal Venstre i København. Christistina Olumeko er borgerrepræsentant i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og folketingskandidat for Alternativet i København. Rosa Lund medlem af Folketinget og spidskandidat til Folketingsvalget for Enhedslisten i København. Jasmin Kaur er økonomistuderende og folketingskandidat for Frie Grønne
Naima Yasin & Ingrid Baraka står bag podcasten A Seat At The Table, som de stiftede i sommeren 2017. For at give endnu flere mennesker en plads ved bordet, har de skabt et rum, hvor de inviterer gæster ind, så de sammen kan lære, lytte og udfordre hinanden på nogle af de emner, som optager dem som sorte kvinder i Danmark.
Sivan Ben Yishai og Sargun Oshana, mødes på Blaagaard Teaters scene for første gang for at læse, optræde, tale og stille spørgsmålstegn ved deres egen rolle i teatret. Fra to forskellige perspektiver, dramatikerens (Ben Yishai) og den kunstneriske leders (Oshana), vil de opføre dele af Sivan Ben Yishais nyeste teaterstykke: "Offending the Stage". I stykket bruger Ben Yishai teaterinstitutionen som udgangspunkt for grundlæggende spørgsmål om magt, autokrati og scenen; om lydighed, tilskuerskab og modstand; om teatret som en institution og en kunstform. I publikums deltagelse vil de udføre en åben operation på institutionens korpus og forsøge at finde ud af, hvad det er lavet af; hvad er det, der bringer os sammen igen og igen til dette auditorium? Hvad er det, der forbinder publikum, teatret og samfundet? Og hvad er det, der skal repareres, rykkes op med rode eller genimplanteret?
Sivan Ben Yishai er en af de vigtigste stemmer på nutidens teaterscener i Tyskland. Født i Tel Aviv i 1978. Sivan Ben Yishai studerede teaterregi og dramatisk forfatterskab i Tel Aviv og Jerusalem, før hun samlede praktisk erfaring på Nissan Nativ Acting Studio og Center for Improvisation Tel Aviv. Nu er hun baseret i Berlin og arbejder som forfatter.
Sargun Oshana er kunstnerisk leder af Blaagaard Teater. Født i 1984. Kom til Danmark som flygtning fra Irak i 1992. Uddannet skuespiller fra Statens Scenekunstskole, Aarhus 2012. Uddannet teaterchef fra Statens Scenekunstskole, København i 2016. Oshana arbejder med populærkultur.
Kunstsalon VISION er Bikubenfondens debatformat på kunstområdet.
”Jeg mener, at dansk scenekunst har behov for en new wave, en nybølge, der smider om sig med spirende, sorte dramatikere, sorte instruktører, sorte sceneteknikere, skuespillere m.m., ellers har jeg svært ved at se, hvordan der kommer balance i, hvem der skriver, producerer, instruerer og iscenesætter dansk teater.” udtaler Marie-Lydie Nokouda
Den 41-årige Armin Meiwes er kannibal.
Natten til den 10. marts 2001 dræbte og
parterede han computerspecialisten Bernd-Jürgen Brandes. Herefter puttede han
omkring 30 kilo menneskekød i plastikposer,
som han lagde i fryseren til senere brug.
A: Det er mig, der er kannibalen... B: ...og jeg er de 30 kilo menneskekød.
Plus lidt.
Armin Meiwes er på papiret et normalt
menneske. Han passer naboens børn, går på
arbejde... men han fantaserer også om at
spise et andet menneske. Armin forelsker sig
i Bernd-Jürgen, da de mødes i et chatforum
for kannibaler på nettet. De har gennem flere
år søgt efter et menneske, der kunne forløse
deres inderste ønske, og nu har de fundet
hinanden. Bernd-Jürgen vil gerne spises af
Armin.
KANNIBALEN forsøger at sætte sig ind i to
mænds skæbnesvangre handlinger og lyster.
KANNIBALEN blev ved urpremieren på Det
Kongelige Teater i maj 2022 en af de mest
omtalte forestillinger i medierne længe.
Der findes en arabisk kvinde som ikke
bliver omtalt i medierne, og som ikke bliver
portrætteret i film, tv og teater. Den selvstændigt tænkende, den seksuelt frigjorte, den
kunstneriske, den entreprenante, den
demokratiske – og den ikke-undertrykte.
Hvor er hun?
Den anden arabiske kvinde kæmper med en
uønsket identitet. Uanset hvor hun vender
sig, kan hun opleve ikke at blive mødt som et
individ, men som en anonym repræsentant
for en kultur og en religion. Hun har brug for
at fortælle et andet narrativ.
Men hvilket?
På scenen træder hun frem fra mørket. Ord for
ord afkræfter hun vores fordomme om det
arabiske menneske, og skaber foran os et
vidnesbyrd af et nyt selvportræt. Den anden
arabiske kvinde er kommet for at blive.
En rørende og hudløst ærlig forestilling om female empowerment skabt af et stærkt kunstnerisk hold bestående udelukkende af kvinder. Iscenesat af debuterende instruktør Özlem Saglanmak, der vandt en Reumert Særpris for succesforestillingen HÅR PÅ DEN.
Uddrag fra manuskriptet:
Scene med Kaffe-Lars, lyshåret langhåret
prins på Vesterbro.
I det afdækkende dagslys hvor jeg går fra
beauty til beast, står vi i hans køkken, og
han opdager mine arme. Han siger: ”Du har
mange hår på armene”. Og begynder at
sammenligne hans arm med min. Skammen
rammer mig lige i solar plexus, og jeg begynder at hede op, mens jeg står og smiler
indeklemt. Han fortsætter og siger: ”Men
du er jo også international – min arabiske
prinsesse”.
”Når jeg googler ’arabisk kvinde’ kommer der kun billeder op af tildækkede kvinder”. Sådan lyder en af de første replikker fra forestillingen Den Anden Arabiske Kvinde som får premiere den 20. januar på Blaagaard Teater. Et generationsportræt om fremmedhad, rodløshed og empowerment.
Med hvilket blik ser vi den arabiske kvinde og vil hun nogensinde blive set på uden fordomme og forudantagelser? Kan vi rumme, at den arabiske kvinde kan være andet, end den som politikerne udskælder, hollywoodfilmene eksotiserer og historiebøgerne overser? Får hun tid og rum til at tale selv, eller bliver hun kun talt om?
I denne talk opløser vi portrættet og skaber et nyt og nuanceret billede af den arabiske kvinde anno 2023. Journalist Rushy Rashid vil få et panel af kvinder i samtale om identitet, ophav og the arab gaze ud fra de tematikker og situationer fra forestillingen og panelets egne erfaringer. Denne talk er en samtale om synlighed, repræsentation og misrepræsentation af brune kvinder i dagens Danmark.
Kom forbi Blaagaard Teater til en aften i kærlighedens tegn, når Felix Thorsen Katzenelson fra Ibyens kærlighedsbrevkasse gæster teatret på Valentinsdag. Sammen med et strålende panel skal der snakkes love, lyttes til kærlighedssange og løses dilemmaer.
Det kompetente kærlighedspanel består af Marie Bjørn, Emma Holten og Mathias Helt.
Først er der en samtale om kærlighedsværker, så spiller musikeren William Torp nogle numre og så skal der selvfølgelig svares på en masse brevkassespørgsmål. Tag dig selv, din ekskæreste og din nye svigermor under armen og bliv klogere på alt fra amors pile til venne-breakups.
Baren er åben før, under og efter.
Hvis du har et kærlighedsdilemma til panelet kan du skrive det på aftenen, eller allerede nu sende det til hjerte@pol.dk
Kom og bliv klogere på kærligheden i livet og i kunsten og få fingrene i en goodiebag fra Ibyen.
Arrangementet er et samarbejde mellem Blaagaard Teater og Politiken Ibyen.
Dramatiker og manuskriptforfatter Marie Bjørn, født 1991. Bjørn er senest aktuel med den anmelderroste intimforestilling ’Du vil møde en anden’, der handler om kærlighed der slutter. Forstillingen blev hædret med en Reumert for årets særforestilling i juni 2022.
Mathias Helt (født 1989) er radiovært og satiriker. Har gået på DRs Talenthold og har været vært på DR og Radio24syv. Lige nu er han vært på ’Absolute Mathias Helt’ på DR. Hver fredag laver han og et panel sjov med ugen der er gået. På kort tid er podcasten blevet et kulthit, der får lytterne til at grine så meget at de er til fare for sig selv og andre på cykelstien.
Emma Holten (født 1991), er aktivist, feminist, foredragsholder og kønspolitisk konsulent. Uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling. Har siden 2021 holdt foredrag om feministisk økonomi og udkommer i år med bogen 'Underskud' hos Politikens Forlag.
William Torp er et nyt lovende talent på den danske musikscene. Med inspiration fra navne som Big Thief, Fleet Foxes og The War on Drugs omfavner han et ’gloomy’ og flakkende folk/rockunivers med sin insisterende vokal og guitar som omdrejningspunkt. I efteråret 2022 udgav han sin debut-EP ‘still u’r all i’m thinking about’, der er en samling af personlige sange omhandlende livet som ung voksen og alt det, det indebærer. Torp fulgte udgivelsen op i januar 2023 med udsolgte koncerter i København og Aarhus.
De fleste af os kender had-kærlighedsforholdet mellem søskende. De kan være alt for meget, men også et livsvidne, man ikke ville være foruden. De er spejlet, den allierede, men til tider også modsætningen.
I den prisbelønnede teatersucces 'SOM BRØDRE' af Alexander Mayah Larsen driver lillebror og storebror længere og længere væk fra hinanden. For mens lillebror forsøger at blende ind, ender storebror i en kriminel løbebane. De fødes som allierede, men ender som spejlvendte modsætninger.
I denne talk går vi spadestikket dybere og undersøger, hvorfor søskenderelationer i almindelighed splintres. Radiovært Filiz Yasar vil sammen med et panel undersøge, hvad der gør fællesskabet mellem søskende så unikt. Med en blanding af oplevede erfaringer og vidensudveksling vil publikum blive klogere på, hvordan opvækst mellem to kulturer kan udfordre selv de stærkeste søskendebånd.
Paneldeltagerne er bestående af: Jakob Sheikh, Nagieb Khaja, Adnan Al-adhami, & Alexander Mayah Larsen
Jakob Sheikh er uddannet journalist og dækket mellemøsten og skrevet om radikalisering hos unge danskere. I 2015 udgav Sheikh bogen "Danmarks børn i hellig krig", og "Vi tabte". Sheikh har siden dag været talsmand for Ansvarlig Presse, der forsøger at styrke bevidstheden om pressens rolle og ansvar i samfundet.
Adnan Al-adhami er journalist hos DR, og bedre kendt for sit satire program Adnan på tværs.
Alexander Mayah Larsen er skuespiller, dramatiker og forfatter. Uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København 2019, og har medvirket i en række teaterforestillinger bl.a. Stormfulde højder. I 2022 modtog Alexander Årets Reumert for sit arbejde "Som Brødre", som han har skrevet og medvirket i. Forestillingen blev vist på Det Kongelige Teater, og senere på Teater Grob, og bliver nu genopsat på Blaagaard Teater. I 2021 debuterede Alexander med sin digtsamling Kongen Leve på Gyldendal.
Nagieb Khaja er krigskorrespondent, dokumentarinstruktør og forfatter. Khaja er kendt for at være en af de få journalister på verdensplan, der har fået adgang til jihadistiske grupper som Al-Qaeda og Taliban. Khaja er vokset op i Avedøre, og hans far stammer fra Afganistan.
Når du køber din billet, går pengene ubeskåret til jordskælvofrene i Tyrkiet & Syrien. Læs mere her: https://www.rodekors.dk/stoet/...
Baren er åben før, og efter samtalen - eventet bliver optaget og vil blive brugt til radioprogrammet Banat på Radio 24syv.
Har du lyst til at være med til at drive og udvikle Blaagaard Teater, og er du både dedikeret til administration, økonomi og kunst – så har vi en stilling som administrativ leder, du bør søge. Blaagaard Teater søger en ny kollega med solid erfaring indenfor økonomistyring, drift og administration.
Vi anbefaler alle kvalificerede, uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund, til at søge stillingen.
Måske har du allerede erfaring fra kulturbranchen – men det vigtigste er, at du har lyst og energi til at arbejde på et lille, kreativt teater med masser af spændende projekter og udfordringer. Her brænder vi for den nye moderne scenekunst hvor repræsentation, mod og eksperimenter er i højsædet!
Som administrativ leder indgår du i et tæt samarbejde med teaterdirektør Sargun Oshana og teatrets producent Mie Kanø om at realisere teatrets mål, visioner og forpligtigelser som lille storbyteater.
Dine ansvarsområder er:
• Teatrets samlede økonomi og drift
• Budgetlægning, -styring og -opfølgning
• Regnskabsaflæggelse og afrapportering
• Ansøgninger – både til fonde, kommune og stat
• Kontakt og tilskudsadministration i forhold til Københavns Kommune
• Kontaktperson til revisor, bogholder, bank, forsikring og tilskudsgivere
• Kontraktforhold generelt – herunder medansvar for udarbejdelse af
samarbejdsaftaler med eksterne partnere og co-producenter
• Opfyldelse af myndighedskrav, herunder GDPR
• Ansvar for teatrets bardrift og vareindkøb
• Kontakt til udlejer
• Fakturering, lønadministration og indberetning til Danmarks Statistik
• Overordnet ansvar for billetadministration
• Betjening af teatrets bestyrelse
• Deltagelse i møder ifm. med teatrets produktioner, men uden kunstnerisk
ansvar.
Herudover vil du i samarbejde med teaterdirektøren, producenten og teatrets PR og kommunikationsansvarlige komme til at arbejde med:
• Udviklingen af teatrets profil og fremtidsvisioner
• Teatrets forretningsstrategi og publikumsudvikling
• Planlægning og koordinering af teatrets aktiviteter
Om os:
Blaagaard Teater er et lille storbyteater, der ligger i hjertet af Nørrebro. Vores vision er gøre teater mere tilgængelig for både kunstnere og publikum. Det gør vi blandt andet ved at arbejde med diversitet og mangfoldighed i scenekunsten og i samspil med vores lokalmiljø. Derudover er teatret kendt for eksperimenterende og til tider politiske forestillinger, der gør op med den klassiske teatertradition. Udover forestillinger, afholder vi talks og events, og indgår i projekter med en række samarbejdspartnere - både inden- og udenfor teaterbranchen.
Som arbejdsplads står vi sammen om at skabe et attraktivt, åbent og nærværende arbejdsmiljø, både for os selv, men også for teatrets mange projektansatte. Vi har udsigt til dynamiske Nørrebrogade og en stor, grøn baggård, som vi deler med gårdens øvrige beboere. Hverdagen er præget af kreativitet, omskiftelighed, travlhed og deadlines.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fuldtidsstilling. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer, i overensstemmelse med teaterbranchens niveau. Du ansættes af og refererer til teaterdirektøren.
Vi anbefaler alle kvalificerede, uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund, til at søge stillingen.
Tiltrædelse 1. august 2023.
Ansøgning: Send ansøgning på max 2 sider samt 1 sides cv til mail post@blaagaardteater.dk
Ansøgningsfrist den 2. maj kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt 8.-9. maj.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte teaterdirektør Sargun Oshana på mail: sargun@blaagaardteater.dk eller bestyrelsesleder Jørgen Ramskov på tlf. nr. 20 27 77 90
TEKNO er en melankolsk og humoristisk queer-fortælling om angsten for at blive forladt.
Det er også en poetisk beat-båret rejse ind i den selvransagelse, der kun kan opstå, når man møder sig selv og sit smadrede selvværd i sin kærlighedsrelation. Stykket skildrer det livsvilkår, der ligger i at være queerperson, der i ungdommens naturlige søgen efter at finde sig selv, samtidig må kæmpe for at få lov til at være til.
Kan man se virkeligheden i øjnene, når man er den, der knuser ens eget hjerte?
Pink Pavilion is an annual reading festival at Blaagaard Teater. The festival presents international and Danish drama staged and performed by professional artists from the Danish theatre scene. Pink Pavilion is a festival for both audience, actors, directors and playwrights. Everyone meets up to explore new plays, voices and stories in a common global world. The festival wants to contribute to the internationalisation of Danish theatre by presenting new international texts and by facilitating meetings between the invited international playwrights and their Danish colleagues.
Welcome to this year's PINK PAVILION with it's theme POWER
This year we are presenting a wide range of plays that revolves around the theme of POWER in a variety of ways; institutional power, relational power, oppressive power and the power and powerlessness we can feel in everyday life.
In the work of Dora Yuemin Cheng (CH/GE) we meet the modern consequences of power in a post-colonial society, in the work of Arni Rajamäki (FI) we meet a resistance to the (hetero) normative power in the theatre, in the work of Catherine Benhamou (FR) we explore power and powerlessness through employees working in a large company and in the work of Lin Melkane (DK/LE) we are confronted with the kind of power the brain and the system can take over the human body.
We hope this line-up will surprise you, provoke you, inspire you and maybe make you question what you already know.
PINK PAVILION will also be performed in Aarhus at Theatre Katapult Friday 12.05.23
The readings will be performed in Danish with English subtitles.
PROGRAM 10.05.23
18.00 - 19.00: music, bubbles and pink drinks in the backyard
19.00 - 20.00: reading and artist talk (Arni Rajamäki (FI) text)
20.00 - 20.30: break
20.30 - 21.30: reading and artist talk (Catherine Benhamou (FR) text)
21.30 - 00.00: After party in the foyer
PROGRAM 11.05.23
18.00 - 19.00: music, bubbles and pink drinks in the backyard
19.00 - 20.00: reading and artist talk (Lin Melkane (DK/LE) text)
20.00 - 20.30: break
20.30 - 21.30: reading and artist talk (Dora Yuemin Cheng (CH/GE) text)
Sæt den ene fod foran den anden lige nu. Hvis du har en fod at sætte foran den anden. Og prøv at tænk på at det er crazy at vi har fødder. Husk, vi kommer fra havet, vi kommer fra havet. Og altid glemmer vi at elske de fødder.
Mod Lyset er en lydvandring gennem Nørrebros gader. Det er et stykke mockumentary-kunst om en ung digter, der været oppe hos lægen, og fået at vide, at det er et spørgsmål om tid, før han ikke længere kan gå. Derfor går han. For at gå det væk, eller for at blive opløst i gaderne og ansigterne. Som den moderne vandrer, der kæmper for at vende hjem til en krop, som han måske aldrig rigtig har følt var sin egen. Med inspiration af et kapitel fra James Joyces Ulysses vil publikum gå med Caspar Erics stemme gennem et bybillede i forandring og en krop i udvikling og afvikling. En krop der konstant befinder sig mellem lys og skygge. En handicappet krop der historisk har været forsøgt udryddet, og som konstant må kæmpe for sin ret til at være her.
Mod Lyset er Blaagaard Teaters bidrag til det europæiske samarbejdsprojekt Ulysses European Odyssey, hvor 18 forskellige kulturinstitutioner fra hele Europa skaber et nyt værk. Læs mere her: https://ulysseseurope.eu/