Talk
27.01.23 – 27.01.23
Spilletid | Fredag den 27. januar kl. 17.00 - 18.00 |
Varighed | 1 time og 45 minutter inkl. pause |
Pris | 80 kr. |
”Når jeg googler ’arabisk kvinde’ kommer der kun billeder op af tildækkede kvinder”. Sådan lyder en af de første replikker fra forestillingen Den Anden Arabiske Kvinde som får premiere den 20. januar på Blaagaard Teater. Et generationsportræt om fremmedhad, rodløshed og empowerment.
Med hvilket blik ser vi den arabiske kvinde og vil hun nogensinde blive set på uden fordomme og forudantagelser? Kan vi rumme, at den arabiske kvinde kan være andet, end den som politikerne udskælder, hollywoodfilmene eksotiserer og historiebøgerne overser? Får hun tid og rum til at tale selv, eller bliver hun kun talt om?
I denne talk opløser vi portrættet og skaber et nyt og nuanceret billede af den arabiske kvinde anno 2023. Journalist Rushy Rashid vil få et panel af kvinder i samtale om identitet, ophav og the arab gaze ud fra de tematikker og situationer fra forestillingen og panelets egne erfaringer. Denne talk er en samtale om synlighed, repræsentation og misrepræsentation af brune kvinder i dagens Danmark.
Medvirkende
- Moderator:
- Rushy Rashid
- Paneldeltagerne:
- Natasha Al-Hariri
- Geeti Amiri
- Karima Bouylud
- Helin Erdem
- Lina Hashim