Den anden arabiske kvinde

23.05.24 – 31.05.24
Spilletid | Mandag - fredag kl. 20.00 Lørdag kl. 16.00 |
Varighed | 1 time & 15 minutter |
Pris | 70 - 220 kr. |
Der findes en arabisk kvinde som ikke bliver omtalt i medierne, og som ikke bliver portrætteret i film, tv og teater. Den selvstændigt tænkende, den seksuelt frigjorte, den kunstneriske, den entreprenante, den demokratiske – og den ikke-undertrykte.
Hvor er hun?
Den anden arabiske kvinde kæmper med en uønsket identitet. Uanset hvor hun vender sig, kan hun opleve ikke at blive mødt som et individ, men som en anonym repræsentant for en kultur og en religion. Hun har brug for at fortælle et andet narrativ.
Men hvilket?
På scenen træder hun frem fra mørket. Ord for ord afkræfter hun vores fordomme om det arabiske menneske, og skaber foran os et vidnesbyrd af et nyt selvportræt. Den anden arabiske kvinde er kommet for at blive.
En rørende og hudløst ærlig forestilling om female empowerment skabt af et stærkt kunstnerisk hold bestående udelukkende af kvinder. Iscenesat af Özlem Saglanmak, der vandt en Reumert Særpris for succesforestillingen HÅR PÅ DEN.
Uddrag fra manuskriptet:
Scene med Kaffe-Lars, lyshåret langhåret prins på Vesterbro.
I det afdækkende dagslys hvor jeg går fra beauty til beast, står vi i hans køkken, og han opdager mine arme. Han siger: ”Du har mange hår på armene”. Og begynder at sammenligne hans arm med min. Skammen rammer mig lige i solar plexus, og jeg begynder at hede op, mens jeg står og smiler indeklemt. Han fortsætter og siger: ”Men du er jo også international – min arabiske prinsesse”.
Medvirkende
- Hanin Georgis
Skabt af
- Idé & manuskript: Hanin Georgis
- Instruktion: Özlem Saglanmak
- Scenografi & kostume: Mai Katsume
- Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
- Lyddesign: Nanna-Karina Schleimann
- Koreografisk konsulent: Ida Frost
- Videodesign: Mai Katsume & Mathilde Hyttel
- Manuskriptkonsulent: Anna Skov
- Instruktørassistent: Hildur Ýr Jónsdottir
- Forestillingsleder: Merethe Bahn Trolle
- Instruktørkonsulent: Sargun Oshana
- Fotograf: Zuhal Kocan
- Trailer: Thomas Hyttel
I samarbejde med
- Produceret med tilskud fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Københavns Kommune.