A SEAT AT THE THEATRE
12.11.23 – 12.11.23
Tid | 13.00 |
Varighed | Ca. 2 timer med pause |
Pris | 120 kr |
Blaagaard Teater præsenterer A SEAT AT THE THEATRE
Med A Seat At The Table er podcast-duoen, Naima Yasin & Ingrid Baraka, rykket ind i Blaagaard Teater, hvor de uden filter lufter deres tanker, følelser og holdninger til mænd, hår, mental sundhed, politiske overbevisninger og meget mere.
Det er svært at vide, hvor man skal tage denne her snak fra. Så nu tager vi bare en chance. Vi starter med det podcast afsnit der udkommer den 15. oktober. Og så følger vi op med dette live event
En samtale om colourisme er også en samtale om inklusion / eksklusion i praksis. Især eksklusionen, som er det opsummerende term, vi vil bruge her for at kondensere de følelser, vi har fået fortalt, der ofte er knyttet til det at være mixed.
Vi kender til at være ekskluderet. Det gør nok alle ikke-hvide personer i hvide lande til decimalerne. Men det er ikke det samme, som at vi kender den eksklusion, der er knyttet til at være mixed.
Derfor snakker vi her om noget, der er (næsten for) kompliceret. For kompliceret til at rumme de fulde dybder af denne samtale. Vi er ydmyg og forbeholden over det, fordi hidtil har det været vores erfaring, at det er et emne, der ofte gør mennesker frygteligt kede af det.
Derfor prøver vi at være modige og flytte denne samtale ind hos Blaagaard. Et rum der er mere end vægge og et tag, men et sted der for os også kan rumme følelserne, tvivlen, det sårbare og alle spørgsmålene.
Vi håber at vi sammen med jer kan skabe et rum, der kan lede til mere viden og rummelighed.
Vi satser simpelthen næsten hele butikken.
Hvad skal vi tale om:
Inklusion vs ekslusion
politisk sorthed
Og dagens gæster er jer publikum. Vi vil gøre en plads klar til at en hver fra publikum kan være gæst og være en del af samtalen.
Medvirkende
- Naima Yasin & Ingrid Baraka
Skabt af
- A Seat At The Table