Mod lyset
21.03.24 – 26.03.24
Spilletid | kl. 18.00 & 20.00 |
Varighed | 1 time |
Pris | 180 |
Mod Lyset
Sæt den ene fod foran den anden lige nu.
Hvis du har en fod at sætte foran den anden.
Og prøv at tænk på at det er crazy at vi har fødder.
Husk, vi kommer fra havet, vi kommer fra havet.
Og altid glemmer vi at elske de fødder.
Mod Lyset er en lydvandring gennem Nørrebros gader. Det er et stykke mockumentary-kunst om en ung digter, der været oppe hos lægen, og fået at vide, at det er et spørgsmål om tid, før han ikke længere kan gå. Derfor går han. For at gå det væk, eller for at blive opløst i gaderne og ansigterne. Som den moderne vandrer, der kæmper for at vende hjem til en krop, som han måske aldrig rigtig har følt var sin egen. Med inspiration af et kapitel fra James Joyces Ulysses vil publikum gå med Caspar Erics stemme gennem et bybillede i forandring og en krop i udvikling og afvikling. En krop der konstant befinder sig mellem lys og skygge. En handicappet krop der historisk har været forsøgt udryddet, og som konstant må kæmpe for sin ret til at være her.
Mod Lyset er Blaagaard Teaters bidrag til det europæiske samarbejdsprojekt Ulysses European Odyssey, hvor 18 forskellige kulturinstitutioner fra hele Europa skaber et nyt værk. Læs mere her: https://ulysseseurope.eu/
Medvirkende
- Caspar Eric
Skabt af
- Skrevet af: Caspar Eric
- Iscenesættelse: Sargun Oshana
- Lyddesign: Erik Christoffersen
- Foto: Birk Thomassen
I samarbejde med
- ULYSSES European Odyssey (UEO)
- Creative Europe
- Københavns Kommune
- Filiz Yasar
- Bricks Gallery
- Kaffesalonen for lån af svane