Ibyens brevkasse
14.02.23 – 14.02.23
Spilletid | Kl: 19.00 |
Varighed | 1 time & 30 minutter |
Pris | 90 kr. |
Medvirkende: | Marie Bjørn Emma Holten Mathias Helt |
Kom forbi Blaagaard Teater til en aften i kærlighedens tegn, når Felix Thorsen Katzenelson fra Ibyens kærlighedsbrevkasse gæster teatret på Valentinsdag. Sammen med et strålende panel skal der snakkes love, lyttes til kærlighedssange og løses dilemmaer.
Det kompetente kærlighedspanel består af Marie Bjørn, Emma Holten og Mathias Helt.
Først er der en samtale om kærlighedsværker, så spiller musikeren William Torp nogle numre og så skal der selvfølgelig svares på en masse brevkassespørgsmål. Tag dig selv, din ekskæreste og din nye svigermor under armen og bliv klogere på alt fra amors pile til venne-breakups.
Baren er åben før, under og efter.
Hvis du har et kærlighedsdilemma til panelet kan du skrive det på aftenen, eller allerede nu sende det til hjerte@pol.dk
Kom og bliv klogere på kærligheden i livet og i kunsten og få fingrene i en goodiebag fra Ibyen.
Arrangementet er et samarbejde mellem Blaagaard Teater og Politiken Ibyen.
Dramatiker og manuskriptforfatter Marie Bjørn, født 1991. Bjørn er senest aktuel med den anmelderroste intimforestilling ’Du vil møde en anden’, der handler om kærlighed der slutter. Forstillingen blev hædret med en Reumert for årets særforestilling i juni 2022.
Mathias Helt (født 1989) er radiovært og satiriker.
Har gået på DRs Talenthold og har været vært på DR og Radio24syv. Lige nu er han vært på ’Absolute Mathias Helt’ på DR. Hver fredag laver han og et panel sjov med ugen der er gået. På kort tid er podcasten blevet et kulthit, der får lytterne til at grine så meget at de er til fare for sig selv og andre på cykelstien.
Emma Holten (født 1991), er aktivist, feminist, foredragsholder og kønspolitisk konsulent. Uddannet cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling. Har siden 2021 holdt foredrag om feministisk økonomi og udkommer i år med bogen 'Underskud' hos Politikens Forlag.
William Torp er et nyt lovende talent på den danske musikscene. Med inspiration fra navne som Big Thief, Fleet Foxes og The War on Drugs omfavner han et ’gloomy’ og flakkende folk/rockunivers med sin insisterende vokal og guitar som omdrejningspunkt. I efteråret 2022 udgav han sin debut-EP ‘still u’r all i’m thinking about’, der er en samling af personlige sange omhandlende livet som ung voksen og alt det, det indebærer. Torp fulgte udgivelsen op i januar 2023 med udsolgte koncerter i København og Aarhus.
Medvirkende
- Marie Bjørn
- Emma Holten
- Mathias Helt
- Foto: Zuhal Kocan, Andrew Counts & Claudia Vega
Skabt af
- Felix Thorsen Katzenelson
I samarbejde med
- Politiken Ibyen