MEET YOURSELF AS A COLONIZER
09.09.26 – 30.09.26
| Spilletid | Hverdage kl. 13:00 // 20:00 Lørdage kl. 16:00 |
| Varighed | 90 min. |
| Pris | 70 — 220,- |
| K7 WEEK | Hvis du er mellem 18 og 25 år, kan du i uge 37 (7.-13. september) komme i teatret for kun 40 kroner. Anvend kampagnekoden K72026, når du køber din billet. |
| Undervisningsmateriale | For undervisningsmateriale henvendt til elever på de gymnasiale uddannelser kontakt: billet@blaagaardteater.dk |
MEET YOURSELF AS A COLONIZER er et spejl, der giver publikum mulighed for at møde den kolonialist, der bor i dem selv. Selvom de fleste danskere er bevidste om, at Danmark koloniserede Kalaallit Nunaat (Grønland), er det de færreste, som forstår omfanget. I et performativt univers mødes dukketeater og dokumentar, når performancegruppen PERSONA NON GRATA og aktivist og socialpædagog CARMINA GULDMANN drager til Kalaallit Nunaat i de danske kolonialisters fodspor. Forestillingen udspiller sig på tværs af tid og sted – fra HANS EGEDEs ankomst til Kalaallit Nunaat i 1721 og op til i dag.
MEET YOURSELF AS A COLONIZER kaster lys over, hvordan vi som danskere stadig reproducerer den koloniale arv og opretholder kolonialistiske strukturer gennem vores daglige sproglighed og i vores politiske og økonomiske alliancer. En højaktuel forestilling i en tid, hvor der udspiller sig et storpolitisk drama mellem Kalaallit Nunaat, Danmark og USA.
Co-produktion med performancegruppen PERSONA NON GRATA!
______________________________________________________________________________________________________________
PERSONA NON GRATA er et dansk performance-community, der opererer i spændingsfeltet mellem aktivisme, virkelighed og fiktion. Gruppen består af ASTRID LINDHARDT (instruktør), MAI KATSUME (scenograf) og MATHILDE HYTTEL (lysdesigner) og blev dannet i 2021 på Den Danske Scenekunstskole med en ambition om at intervenere i ”fastfrosne” institutioner. Gruppen definerer sig bevidst som et community, da deres værker altid rummer en invitation til publikum om aktiv deltagelse.
Metodisk benytter PERSONA NON GRATA teatrale greb som dukkespil, masker og installationer til at konfrontere virkeligheden i deres kunstneriske undersøgelser af menneskelige hierarkier og magtrelationer. Centralt for deres virke er overbevisningen om, at fiktionens performativitet rummer et revolutionært potentiale – en praksis, hvor tænkning og handling smelter sammen frem for at optræde som adskilte størrelser.
______________________________________________________________________________________________________________
Deltag i K7 WEEK
Hvis du er mellem 18 og 25 år, kan du i uge 37 (7.-13. september) komme i teatret for kun 40 kroner. Tilbuddet gælder på flere teatre rundt i landet og er en del af K7 WEEK: Et landsdækkende initiativ med et væld af kulturoplevelser for unge.
Anvend kampagnekoden K72026, når du køber din billet på denne side. Du kan læse mere om K7 her.
Vejledning til indløsning af K7-kampagnekoden:
- Vælg det ønskede spilletidspunkt
- Klik på: Indløs kampagnekode
- Indtast kampagnekoden K72026 i feltet og klik på: Indløs kampagnekode
- Klik på: Tilbage (lukker siden med billetkøb ned ved dette trin, kan du være rolig – koden er indløst korrekt og virker stadig)
- Vælg din(e) K7-billet(ter)
- Tryk på: Læg i kurv og fortsæt dit billetkøb.
Medvirkende
- ASTRID LINDHARDT IVERSEN
- MAI KATSUME
- MATHILDE HYTTEL
- CARMINA GULDMANN
- ELIZA BOZEK
- MATHIAS SAUER
Skabt af
- PERSONA NON GRATA, moltamole og CARMINA GULDMANN
- Forestillingsleder MATHIAS SAUER
- Dramaturg SIRI PAULSEN
- Assistent i præproduktion ASTRID GADE
- Fotograf JASKO BOBAR
I samarbejde med
- STATENS KUNSTFOND
- KULTURMINISTERIET SLOTS- og KULTURSTYRELSEN,
- KNUD HØJGAARDS FOND
- WILHELM HANSEN FONDEN
- Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
- TAK TIL; Martin Breum, Julie Edel Hardenberg, Nunatta Isiginnaartitsisarfia, Josef Tarek Petrussen, Vivi Sørensen, Susanne Andreasen, Jacobe Suissa Artved, Freja Forsman, Lene Bang Henningsen, Asger Kudahl, Storm Møller Madsen, Tryggvi Sæberg Björnsson, Erik Holmström, Malmö Dockteater og AFUK.