Fri dramatisering af Elias Sadaqs anmelderroste digtsamling!
’Djinn’ lærer os, at vi skal se vores indre ånder i øjnene og byde dem velkomne, ikke fornægte dem. Og lige der findes stykkets sande styrke – grunden til at det vil slå rødder og vokse i dig, også længe efter, du har forladt teatersalen.
SOUNDVENUE
Djinn er den ånd, vi kan have indeni og som kan skræmme vores nære omverden med sin anderledeshed. På Blaagaard Teater sættes den dansende fri i Sargun Oshanas smukke fortolkning af Elias Sadaqs fine digtsamling Djinn i en sanselig og lystfuld coming of age-historie, der skal fortælles igen og igen.
ISCENE
DJINN fremstår ikke blot som en af årets mest relevante forestillinger, men også et af de fineste og mest nuancerede udspil om seksualitet versus religiøsitet, vi har oplevede på en dansk scene. En triumf for alle involverede – også teatrets nye visionære direktør Alexander Mayah Larsen.
CPHCULTURE
Scenograf Lina Hashim har erstattet alle klapstolene med rækker af tæpper. Det er intimt, som at være fanget i en lillebitte lejlighed, en moské eller et rygtesamfund, hvor vi ligesom Zakarias hele tiden må vende og dreje os, være på vagt. Det fungerer overraskende godt.
POLITIKEN
Direktør for Blaagaard Teater, Alexander Mayah Larsen, viser stor vision ved at sætte denne forestilling op og cementerer Blaagaard Teater som et teater, der tager udgangspunkt i sit nærområde med fingeren på pulsen.
SET PÅ SCENEN
Instruktør Sargun Oshana har skabt en enkel og virkningsfuld forestilling. En forestilling, hvor alle sidder på gulvet på tæpper. Som om vi alle er menigheden i den lokale moske. Det gør forestillingen meget intim, som understeges yderligere når skuespillerne bevæger sig frit rundt mellem publikum.
OUT AND ABOUT
Den koreografiske iscenesættelse af Djinn er intelligent. Forlægget er Elias Sadaqs digtsamling af samme navn fra 2024, og instruktør Sargun Oshana viser endnu en gang sit notoriske overblik og sin evne til at kondensere.
WEEKENDAVISEN
Det er en drønromantisk og meget smuk måde at bruge en pole på, og jeg dåner næsten, da deres læber mødes.
ATLAS
KRISTELIGT DAGBLAD
Djinn taler til os alle. Den tager os på en rejse gennem det, der måske til en start virker fremmed for os, men snart viser det sig, at vi har mere til fælles med det, som vi oplever, end vi umiddelbart troede.
UNGT TEATERBLOD
Spilletid
Tirsdag — Fredag kl. 20.00
Lørdag kl. 17.00
Varighed
Ca. 1 time og 15 min.
Pris
75 — 220,-
Undervisningsmateriale
For mere info angående undervisningsmateriale kontakt venligst billet@blaagaardteater.dk
Aldersgrænse
Fra 15 år. Tematikker som sex, vold og stoffer indgår i forestillingen.
Zakarias er opvokset i et religiøst hjem i Brabrand, hvor tro og overtro går hånd i hånd. Da han forelsker sig i imamens søn, Younes, bliver han udstødt af sin familie og sit trossamfund. De mener, at han er besat af en ond ånd, en djinn, der må uddrives. Zakarias flygter til København i håb om at finde sig selv og slutte fred med den djinn, der hjemsøger ham. Men kan man vende ryggen til sit ophav uden at miste sin tro?
DJINN er instruktør SARGUN OSHANAs kompromisløse koreografiske iscenesættelse af ELIAS SADAQs smeltende og smertelige digtsamling. En flammende fortælling om at skulle finde fodfæste i verden som queer muslim – og om den styrkeprøve, det er at bevare troen, når omverden vender én ryggen.
Teksten til DJINN er udviklet i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Dramatisk skrivekunst).
TALK DEN 11. DEC. KL. 18:30 — QUEERNESS I (TEATER)KUNSTEN
Kom med, når BLAAGAARD TEATER inviterer til en helt særlig samtale om queerness i (teater)kunsten. Hør ELIAS SADAQ (forfatter og dramatiker bag DJINN) og LEE LANGVAD (forfatter og dramatiker) i samtale med MOUSSA MCHANGAMA (kulturformidler og forfatter).
Medvirkende
Skuespiller KEVAN NIRWAN SOLIMAN
Danser AFTAB ASGHAR GONDAL
Skabt af
Dramatiker ELIAS SADAQ
Instruktør SARGUN OSHANA
Scenografi LINA HASHIM
Lyddesign JACOBE SUISSA
Lysdesign THORA ERIKSEN
Dramaturg CHRISTINA WENDELBOE
Scenografisk konsulent ROSA BIRKEDAL
Scenograf assistent NORA RAY ABRAHAM
Instruktørassistent CLARA MORILD MARCHMANN
Fotograf JASKO BOBAR & KAROLINE LIEBERKIND
Videograf JONAS FOGH
I samarbejde med
Den Danske Scenekunstskole
Hoffmann og Husmans Fond
Beckett
Statens Kunstfond
Lemvigh-Müller Fonden
Wilhelm Hansen Fonden
TAK TIL; KBH+, AskovFonden, Thit Aaberg for latexmaske arbejde, Homoware for lån af harness, Tara Hashim Jensen for makeup arbejde, Rogani Muhammad Saleh og Nørrebro Teater for lån af Astera rør.